Links
 Downloads
 AvanzaVikingen 
 Kom godt i gang!
 Faste analyser
 Biblioteket
 InvestorDebat
 Porteføljestyring 



 

 Procesmodel
 Aktiespareklub
 Om PointFigure.Dk
 Opskrifter
 TA-litteratur

Du er...
Gæst
IP=54.162.253.34
 Logon Logoff 

 Opret bruger
 Til forsiden

 
Spørgsmål & Svar

I nedenstående afsnit har jeg forsøgt at sammenfatte svar til en del (begynder-)spørgsmål.
Skulle du have et spørgsmål, der ikke er behandlet her, så tøv ikke med at skrive til os !


Hvordan læses markedsdybden?
En aktiebørs er basalt set ikke andet end en handelsplads, hvor købere og sælgere mødes, uden på forhånd at have aftalt faste priser. Hvis vi overfører dette til et grøntmarked, hvor frugter og grøntsager spiller rollen som forskellige aktier, får vi f.eks. følgende scenarium:
Ved to boder sælges der æbler. Den ene sælger forlanger 20 kr. for 10 æbler (= kr. 2,00/stk), medens den anden vil have 27 kr. for 12 æbler (= kr. 2,25/stk).
Nu dukker 2 købere op : Den ene vil købe 5 æbler til en pris af i alt 8 kr.(= kr. 1,60/stk), og den anden køber vil ikke betale mere end 28 kr. for 16 æbler (= kr. 1,75/stk).
Markedsdybden for æbler ser herefter således ud:
Mængde
Bud
Udbud
Mængde
16
1,75
2,00
10
5
1,60
2,25
12
Som det fremgår, viser markedsdybden informationer om, hvad sælgerne vil betale og hvad køberne vil have i betaling for deres varer. I ovenstående eksempel er mængden af bud og udbud meget tæt (22 æbler til salg, hvoraf der er købere til 21 stk), og det er nu op til disse personer at finde en pris, de kan blive enige om.
F.eks. kan køberen af de 5 æbler beslutte, at han bare MÅ eje de 5 æbler, hvorefter han hæver sit bud til f.eks. kr. 1,95/stk. Dette vil sandsynligvis få sælgeren af de 10 æbler til at acceptere handlen.
De 5 første lag af en markedsdybde fra den virkelige børs kan f.eks. se således ud:
Marked
Mængde
Bud
Udbud
Mængde
Marked
CSE
200
310,00
315,00
150
CSE
CSE
300
310,00
316,00
250
CSE
CSE
225
310,00
317,00
100
CSE
CSE
340
308,00
319,00
150
CSE
CSE
200
307,00
320,00
100
CSE
I alt
1.265
750
I alt
Forkortelsen CSE står for Copenhagen Stock Exchange (Københavns Fondsbørs), og angiver på hvilket marked ordrerne er lagt ind.
Vi kan se, at der er købsordrer på i alt 1.265 aktier, der repræsenterer en kursværdi på kr. 390.870,- (beregnet ud fra budkursen), og der er salgsordrer på i alt 750 aktier med en kursværdi på kr. 237.800,-
En almindelig konklusion på en sådan dybde er, at når der er færre sælgere end købere, og at købernes spredning i kurs (307-310) er mindre end sælgernes (315-320), så er kursen på vej opad, idet køberne nødvendigvis må hæve deres bud for at få nogle aktier. Efterspørgslen er altså større end udbuddet. Markedsdybden er kun relevant i realtid, da den ændrer sig kontinuerligt.

Er det klogt at låne til investering?
De fleste pengeinstitutter vil gerne låne penge ud mod en vis sikkerhed, men man skal ikke være så naiv at tro, at de gør det for sjov.
Pengeinstitutterne har nogle aktionærer, som jo også gerne skulle tilgodeses med et overskud på driften.
Hvis man tror, man kan "slå markedet" ved at generere et overnormalt afkast på sine aktieinvesteringer, kan man forsøge at låne pengene i sin bank til dette forehavende.
Oftest vil banken have sikkerhed i depotet, men stiller alligevel krav om en rente på f.eks. 7% pa, oftest højere.
Lad os tage et eksempel:
Peter opretter en kassekredit i sin bank på kr. 150.000.
På denne kassekredit skal han betale oprettelsesomkostninger og -gebyrer på kr. 3.000, samt en årlig rente på 8% af det udnyttede beløb.
Peter har således allerede mistet 2%, inden han kommer i gang med at handle aktier.
Hans handler går rimelig godt, og efter 1 år har han et nettoafkast på kr. 35.000 (incl. tab og kurtager), samt renteudgifter på kr. 9.600 (ved et gennemsnitligt træk på kreditten på kr. 120.000). Nettoafkastet svarer således til en forrentning på ca. 7% efter skat.
Hvis han havde klaret sig lidt dårligere, og f.eks. kun tjent kr. 20.000 det første år, ville nettoafkastet være svundet ind til ca. kr. 4.300 eller ca. 2,9%.
Hvis nu Peter havde klaret sig meget dårligt, og havde tabt kr. 25.000, ville det svare til en negativ forrentning efter skat på knap 21%.
Konklusionen på dette eksempel er, at man skal tjene mange penge på investering, for at det kan betale sig at låne penge, og hvis det går knap så godt som forventet, så mister man mange penge meget hurtigt. Endvidere kan banken forlange lånet indfriet i utide, hvis grundlaget for deres sikkerhed svinder (dvs. hvis aktiemarkederne f.eks. falder drastisk i en periode). Man bliver således tvunget til at realisere et evt. tab, uden mulighed for at trække det fra.
"Jamen et studielån er meget billigere i rente!" vil nogen måske sige. Det er korrekt, at studielån og f.eks. for meget udbetalt SU har en noget lavere rente - typisk omkring 4% i dag - men pengene skal stadig betales tilbage på et tidspunkt. Hvis man mister sine penge på investeringer, står man tilbage med en sur gæld, som man intet har fået for, bortset fra en dyrekøbt erfaring omkring begrebet "gearing"!
Derfor er mit begynderråd: Spar penge sammen, køb "sikre" investeringsbeviser eller obligationer i starten, og opbyg din formue langsomt, men sikkert. Hvis du går ind i aktiemarkedet med den overbevisning, at du bliver millionær på en nat, så skulle du nok hellere lege med modeljernbaner eller samle på nøgleringe!

Hvor henter jeg historiske kurser?
Hvis du vil begynde på f.eks. Teknisk Analyse, eller blot er interesseret i at se kursudviklingen på en bestemt aktie, er der efterhånden mange steder på internettet, hvor du kan hente historiske kurser.
Hvis vi taler om danske børsnoterede aktier, kommer man nok ikke udenom Københavns Fondsbørs. Her kan man hente historiske kurser på alle danske aktier op til 5 år tilbage i tiden, samt intraday-handlerne de seneste 5 børsdage. Problemet med KF er blot, at de ikke p.t. (20.09.2001) leverer slutkurser og stk.-omsætning, men derimod kun gennemsnitskurser og omsætning i kursværdi.
Dagbladet Børsens lancerede i sommeren 2000 et produkt med navnet Børsen Trader. På denne side kan der hentes op til 5 år gamle slutkurser og stk.-omsætning på alle danske aktier. Børsen Trader kræver abonnement på Dagbladet Børsen.
På Yahoo's amerikanske hjemmeside kan der hentes historiske kurser for de fleste amerikanske aktier, samt mange aktieindeks fra hele verden.
Hvis du anskaffer dig et program til Teknisk Analyse eller porteføljestyring (f.eks. Delphi's Vikingen eller StockWatch fra BlueSoft), følger der ofte en mulighed for download af historiske kurser med i prisen.

Kan man stole på en anbefaling fra en bank?
Dette spørgsmål ender ofte i en større diskussion om god bankskik, og der er da også flere aspekter at tage hensyn til:
  • Banken er en forretning, hvis hovedformål er at tjene penge, både via investering og rådgivning.
  • Banken ligger selv inde med en del aktier i sin egenbeholdning, som de naturligvis ønsker at handle til de bedst mulige priser.
  • Banken er ikke den eneste til at sætte prisen på en aktie i markedet.
  • Banken kan - ligesom vi andre - begå fejl og lave analyser, der ikke bliver opfyldt.
Når en bank offentliggør en analyse på en bestemt aktie, hvor konklusionen er "Strong Buy", er det ofte muligt at se et antal større handler i dagene eller timerne op til analysens frigivelse (stigende kurser + stigende omsætning). Om det er banken selv der har købt op, eller om analysen først bliver frigivet til bankens største kunder, er svært at sige.
Ikke desto mindre viser det sig ofte i kurs og omsætning, og det er bl.a. dette faktum, den tekniske analytiker forsøger at udnytte.
Hvis man læser en anbefaling fra en bank skal man også bemærke, om banken har sat en tidshorisont på, der stemmer med ens egen profil. Det nytter ikke meget at lege daytrader i en aktie, hvor der er sat et kursmål på 8-10 måneders horisont, f.eks. frem til næste regnskab, idet en sådan aktie stadig kan nå at falde og stige meget i den mellemliggende periode.
Man skal også overveje den mulighed, at det analyserede selskab kan være bankens (potentielle) kunde. Det er derfor sjældent at se en salgsanbefaling; det nærmeste til en sådan anbefaling er nok "Hold". Alt i alt skal man vurdere, ud fra hvilke kriterier den pågældende analyse er lavet, og så selv foretage en grundig research.

Hvad er "Value Investment"?
Groft sagt dækker begrebet "Value Investment" over en investeringsform eller -strategi, hvor man forsøger at finde undervurderede selskaber, dvs. selskaber hvor værdien af aktiverne er højere end prisen på aktierne, og hvor de fremtidige indtjeningsmuligheder stadig er intakte, enten i form af fremstød på nye markeder, eller som f.eks. frasalg af en del af virksomheden.
I modsætning til selskaber i "den nye økonomi", har de undervurderede selskaber ofte en K/I tæt på eller under 1, samt en relativ lav P/E-værdi.
Endvidere har mange af disse selskaber ofte en mere konservativ indstilling til regnskabspraksis og budgettering, hvor de reelle værdier sjældent kommer frem i lyset.
Value Investment er et meget omfattende begreb, og det vil føre for vidt at beskrive det fuldt ud i dette forum. Ønsker du at læse mere om Value Investment, kan jeg bl.a. anbefale Warren Buffet's bøger.

Hvad er "baser"?
Hvis man tager en udskrift af kursudviklingen på en hvilken som helst aktie, vil man aldrig se en konstant stigning eller et konstant fald over en længere periode. Det vil med jævne mellemrum forekomme, at en akties kursudvikling tager en pause og billedmæssigt "hopper på stedet".
Den nedre og øvre grænse for disse "hop" kaldes en base, hvor sælgere og købere bogstaveligt talt kæmper om at få overtaget.
Lad os tage et tænkt eksempel over et par dage:
Aktien er på 4 uger steget med over 30% til kurs 420, og de første nervøse sælgere begynder nu at dukke frem, for at tage deres gevinst. Dette bevirker, at udbuddet overstiger efterspørgslen, og aktien falder til 408. Når aktien fal-der, kommer der flere sælgere frem på gulvet, og kursen fortsætter ned til 400 og 395.
Nu er aktien efterhånden blevet så billig, at de investorer der ikke kom med i første omgang, begynder at købe. Efterspørgslen stiger, og kursen ender i 405. Næste hold købere har nu set, at aktien atter er på vej opad, og køber derfor op igen. Aktien slutter i 418.
De investorer, der ikke nåede at sælge da aktien faldt første gang, begynder nu at tage deres gevinst, med det resultat at kursen endnu engang falder. Kursen falder støt til 396, hvor nye købere - der ikke nåede at komme med fra starten - står klar.
Således kan "slaget" bølge frem og tilbage, indtil alle har fået fyldt depoterne op eller er kommet ud af aktien med skindet på næsen. Basens nedre og øvre grænse kaldes for hhv. støtte- og modstandslinien, og det vi interesserer os for her er, hvornår en af disse bliver brudt.
Hvordan retningen bliver er naturligvis svært at forudse under en basedannelse, men så snart kursen bryder igennem én af sine grænser, kan det gå stærkt igen.
Når kursen f.eks. passerer 422, er det et rimeligt godt tegn på, at basedannelsen er overstået, og aktien vil fortsætte opad. Modsat vil et fald - i vores eksempel her - til under ca. 394 medføre, at aktien meget hurtigt kan tabe højde.
Størrelsen af en sådan base kan variere lige fra 1% og op til over 20%. Disse ekstremer ses dog sjældent - normalt er en basehøjde på mellem 4% og 6%. Oftest er basens højde ligefrem proportional med aktiens seneste stigning: Stor stigning = høj base, lille stigning = lav base.
En bases bredde - altså den tidsmæssige udstrækning - varierer meget, fra en uges tid og op til et lille år.

Hvad er en "Swing Trader"?
Når den kortsigtede investor har lært at spotte en base, kan dette udnyttes til at "Swing Trade".
Swing Trading går i al sin herlige enkelthed ud på, at sælge på basetoppen og købe igen på basebunden.
Swingtraderen opnår således en hurtig gevinst på 4-6% pr. handel, og er som regel kun inde i aktien få dage ad gangen.
Den store risiko ved dette er, at hvis han ikke når ud ved et brud nedad gennem basebunden, kan hele profitten forsvinde på en enkelt dag.
Ligeledes sælger han ud af aktien, lige inden den bryder op gennem basetoppen, og er dermed ikke med på den store tur opad. Han vil hellere finde andre aktier, der er ved at danne en ny base.
Det modsatte af en swingtrader er en positiontrader. Hvor swingtraderen handler indenfor en formation eller en base, køber positiontraderen ved test at basens modstandslinie, og forsøger altså at fange aktien i et udbrud.
Ofte vil man opleve, at swingtraderen sælger til positiontraderen, når aktien skal teste sin modstandslinie 3. eller 4. gang. Hvis udbruddet ikke kommer alligevel, trækker positiontraderen sig stille og roligt ud igen.

Hvordan kan jeg lære mere?
Der findes i dag et mindre antal diskussionsgrupper på nettet, der omhandler aktieinvestering.
I disse dedikerede fora kan man ofte finde personer, der er villige til at vejlede nybegyndere, såfremt man overholder den gældende etikette: Med høflighed og almindelig pæn opførsel kommer man længst!
Hvis du ikke har så let adgang til internet døgnet rundt, kan jeg bl.a. anbefale følgende bøger:
  • "Børshandelens psykologi" af Lars Tvede, der giver en god indføring i de markedsmekanismer, der driver kursudviklingen op eller ned.
  • "Teknisk analyse" af Martin Pring. Kan være svær at skaffe på dansk, men den engelske udgave kan sagtens bruges.
  • "Scor kassen med aktier og optioner" af Gerhard Borring. En letforståelig indføring i aktiehandel.
  • "Technical Analysis from A to Z" af Steven B. Achelis. En flot reference-værk, med gennemgang af over 100 tekniske indikatorer.
Et medlemskab af Dansk Aktionærforening giver adgang til en mængde undervisningstilbud, hvor udbyttet ofte er større, end at sidde og læse en bog alene.

Sidst ændret: 21-09-2007