Faste analyser

På denne side følger jeg et fast udvalg af diverse indeks, råvarer, aktier m.m., for at fastholde et overblik over den globale økonomiske situation.
Ikke alle analyser opdateres samtidig, så kig forbi med jævne mellemrum.
Analyserne er alle foretaget primært vha. Teknisk Analyse, og har som udgangspunkt en tidshorisont på 2-6 måneder.

Klik på graferne for at forstørre dem (åbner i et nyt vindue).

 

 

Guld, spot: 913,78 pr. 04-apr-2008

Guldet har støtter i områderne 720 og 850 (de 2 øverste, gule linier), og har på toppene i november 2007 og marts 2008 udvist en negativ divergens (markeret med grønt) på RSI.
Der er endvidere en kortsigtet støttelinie, der p.t. støtter i 715/720-området.
Divergensen mellem kurstoppene og RSI antyder yderligere fald på længere sigt, men på den korte bane kan der forekomme et lille rebound fra støtten i ca. 850, og op til 920/940.
På lidt længere sigt er jeg bange for, at 850-støtten kan give efter, hvorefter 715/720 kan blive testet.
Området omkring 790/810 udgør dog en svag støtte, som kan blive redningen for et større fald.




Crude Oil(WTI): 102,74 pr. 04-apr-2008

Den texanske olie har p.t. en god støtte omkring 94. Efter bruddet ned gennem den tidligere støtte i september 2006, har den tidligere støtte fungeret som modstand, der nu ligger omkring 120.
Kurstoppene i november 2007 og marts 2008 udviser dog nu en negativ divergens (de grønne linier) sammenholdt med RSI, der antyder et forestående fald, i første omgang mod 94-støtten.
På lidt længere sigt kan et fald mod 78-niveauet forekomme – der er ligeledes placeret et mindre støtteniveau.
RSI har endnu ikke givet et decideret salgssignal, så indtil videre er trenden opad, hvilket kan betyde test af modstanden i 120.




USD/DKK: 4,744 04-apr-2008

I marts måned 2008 brød USD ned gennem sin korte støttelinie ved 4,90 (gul linie), og kan nu være på vej mod 4,40/4,45.
RSI-indikatoren udviser dog en svag, positiv divergens, hvilket peger i retning af en stigning op til modstanden i 5,15/5,20 som det højeste i denne omgang.
Det mest sandsynlige vil dog være en stigning til 4,90/5,00 hvor efter faldet vil fortsætte ned mod 4,40-støtten.
Meget afhænger i denne forbindelse af den amerikanske centralbanks rentepolitik på det næstkommende møde…




S&P 500: 1.371,90 pr. 04-apr-2008

Efter testen af den tidligere top i oktober 2007 i ca. 1.574 (gul linie), er indekset faldet med ca. 13%.
Indtegnet med grønt ses dog en positiv divergens mellem kursbundene og RSI, der kunne betyde en stigning op til modstanden i ca. 1.420 (den grå linie).
Udover en lille modstand i ca. 1.300, ses næste modstand til at være omkring 1.175. Brydes den store modstand i ca. 1.420, vil der være “frit løb” til 1.570-området; jeg tillægger dog ikke dette den store sandsynlighed med den nuværende situation i chartet.




OMX C20: 430,66 pr. 04-apr-2008

Den tynde, korte grå linie angiver den øjeblikkelige nedtrendslinie.
Modstanden i p.t. 517 virker ikke specielt opnåelig – dertil budre RSI-indikatoren være højere oppe.
Skulle stigningen blive afvist her omkring 440/445, er der risiko for fald, i første omgang ned til støtten i ca. 355.




Danske Bank: 177,50 pr. 04-apr-2008

Som alle andre finansaktier har også Danske Bank været ramt af den globale kreditkrise.
Kursen har dog på det seneste konsolideret sig omkring støtten i ca. 175, og at dømme ud fra RSI-indikatoren tror jeg, at Danske Bank skal stige de nærmeste dage/uger.
Den faldende støttelinie ligger p.t. i 150, og beskytter effektivt mod yderligere fald.