Jeg vil på disse sider forsøge at beskrive en sådan generisk model så detaljeret som muligt, og trækker naturligvis på de erfaringer jeg har opbygget gennem de sidste 12-15 år, hvor jeg har hjulpet forskellige virksomheder med beskrivelse, tilpasning og implementering af modeller til både udviklings- og processtyring.

Ide, formål og baggrund

Den grundlæggende ide bag en procesmodel er at opbygge en fælles referenceramme for en virksomhed.
Vi kan jo godt blive enige om, at når man snakker om f.eks. begrebet review, så skal alle være enige om, hvad der ligger i dette begreb.
Hvis de enkelte projektdeltagere har forskellige opfattelser af, hvad et review går ud på, så er kvaliteten i fare!
Indførelsen af en procesmodel skal bl.a. være med til at sikre, at

• der er skærpet fokus på alle faser og aktiviteter i et projektforløb,
• der forefindes fælles processer, terminologi og hjælpeværktøjer i organisationen,
• kvaliteten i såvel proces som produkt er forudsigelig,
• ressourceplanlægningen bliver bedre og mere synlig,
• leveringsterminer og aftalt indhold i produktet overholdes, samt
• alle opgaver omkring hvert projekt bliver synliggjort.

Det har været mit mål at lave en fleksibel og rummelig projektmodel, der giver plads til innovation og kreativitet.
Der er i de fleste beskrivelser anlagt en praktisk tilgang til opgaverne – projektmodellen og dens værktøjer skal jo netop være med til at gøre dagligdagen nemmere for alle interessenter i et projekt.
Projektmodellen taler om aktivt fravalg, dvs. det er tilladt at vælge aktiviteter fra, blot det sker som en aktiv begrundet beslutning i projektgruppen. Der vil dog være aktiviteter og leverancer, som skal indgå i alle projekter.
Afgrænsning og projekttyper

Et projekt kan være alt lige fra tilføjelse af en simpel rapport i et systems udskriftsdel, til opførelse af en bro over Femern Bælt.

Nærværende projektmodel er målrettet projekter med en maksimal udstrækning på 5-9 kalendermåneder, og med en bemanding på mellem 2 og 10 personer.
Vurderes et projekt at være større end dette, bør det efter min erfaring opdeles i mindre enheder, ligesom mange mindre projekter med fordel kan samles i et større.

Et kendt problem med den generiske procesmodel er, at den ikke tager hensyn til den konkrete organisation.
Jeg har defor ladet modellen tage afsæt i nedenstående informationsflow. Hvis organiseringen af netop dit projekt ser anderledes ud, er modellen dog forholdsvis nem at skære til.

Overordnet beskrivelse

Selve procesmodellen består – som vist i figuren ovenfor – af følgende 7 faser:

1. Initieringsfasen
2. Planlægningsfasen
3. Specifikationsfasen
4. Konstruktionsfasen
5. Testfasen
6. Releasefasen
7. Udrulningsfasen

Flowet i modellen følger overordnet denne rækkefølge, der også fremgår af figuren, men i praksis er der dog tale om en iterativ model.
Hver fase i procesmodellen er beskrevet ved en række input og output (delprodukter og leverancer), samt de opgaver/aktiviteter, der kan ligge i fasen.
For hver fase er der angivet en eller evt. flere milepæle. Når denne/disse er opnået og godkendt betyder det, at fasen er afsluttet, og næste fase kan sættes i gang. Omfanget og indholdet af milepælene vil kunne variere fra projekt til projekt afhængigt af typen og størrelsen af projektet.
På disse sider beskrives hver fase i procesmodellen separat. Projektadministrationen – f.eks. planlægning og styring – skal ses som aktiviteter, der ligger rundt om hele procesmodellen. Relevante administrative aktiviteter er dog beskrevet i forbindelse med de enkelte faser.
Selvom det ikke fremgår direkte af den grafiske præsentation af procesmodellen, kan der forekomme tilbageløb fra en fase til en foregående pga. misforståelser etc. Nye krav, der opstår i projektforløbet, skal styres via procedurer for ændringshåndtering eller lign.
I procesmodellens begrebsliste beskrives de ord og termer, der er relateret til procesmodellen. Bemærk venligst, at i beskrivelsen anvendes ordet “Kunde” som betegnelse for både en og flere kunder.